Jura og familie

-Af Dea Dorothea Deleuran (advokatfuldmægtig) i samarbejde med advokaterne Flemming Deleuran og Jacob Christensen, Advokatfirmaet Dalgas & Deleuran; www.advoVan.dk

Et lille indblik i nogle af de juridiske problemstillinger, som kan være relevante for dig og din familie. Der er mange ting, du kan gøre for at sikre dit barn / børn og din partner bedst muligt i tilfælde af død.

Om at sikre sine nærmeste før det er for sent...

Døden er aldrig et behageligt emne. Derfor oplever advokater ofte, at folk der får oprettet testamenter eller spørger til lignende emner, siger ”hvis jeg dør”. Sandsynligheden for at du dør er 100% og det er kun tidspunktet du kan gisne om. Hvis man ønsker at sikre sine nærmeste bedst muligt, bør man som regel have et testamente.

Det kan være helt afgørende, at man har gjort sig tanker om, hvad der skal ske, når man selv eller ens partner dør, ikke mindst hvis man har børn. Hvis et barn er under 18 år, skal der være nogen til at tage vare på ens barn og have forældremyndigheden. (Se nedenfor om børnetestamenter).

Dør man først, når ens børn er voksne, hvilket heldigvis som regel er tilfældet, kan et gennemtænkt testamente løse mange problemer, både store som små. Måske efterlader man sig både børn og en samlever, som måske ikke er børnenes far eller mor. Her er meget der skal tænkes igennem. Efterlader man sig kun børnene skal huske, at selv de mest harmoniske søskendeforhold bliver sat på en stor prøve i en vanskelig situation, når arven skal gøres op og alt skal deles.

Advokater har alt for mange erfaringer med store problemer, der kunne have været undgået, hvis folk i tide havde fået oprettet testamente. Ved at oprette et testamente kan man være med til at forebygge at ens børn får store og fatale konflikter, når der skal arves.

Der er mange, der ikke er klar over, at hvis man ikke er gift, så arver man ikke noget efter hinanden, hvis den ene dør, med mindre man har oprettet et testamente. Hvis I har børn sammen arver barnet den forælder der dør. Hvis I f.eks. bor sammen kan dette give meget store problemer for den efterladte.

Der er mange gode grunde til at overveje at oprette dokumenter, der så godt som muligt sikrer hinanden bedst muligt i tilfælde af at den ene af jer dør. I nogle situationer kan det også være en mulighed at overveje at blive gift. Vidste du f.eks. at I ikke skal betale arveafgift, hvis I er gift? Hvis I ikke er gift kan arveafgiften – også af livsforsikringer – være 15-36% af arven.

Hvis I er gift er der også mange ting I kan gøre for at sikre hinanden bedre end den almindelige lovgivning, hvis – eller rettere når - den ene af jer dør. Mange får orden på både formueforholdene i ægteskabet i tilfælde af død eller skilsmisse ved at oprette både en ægtepagt og testamente. Mens det er 100% sikkert at alle dør, så er statistikken omkring skilsmisse lavere…. Men den nærmer sig stadigvæk 45-50 %, så det er altså en god ide, at have klare aftaler på forhånd, hvis det triste skal ske. Også af hensyn til konfliktniveauet ved en skilsmisse og hensynet til børnene.

I skal være opmærksomme på, at der er nye arve-regler på vej (formentlig 2008) og at I skal sørge for at jeres testamenter / dokumenter hele tiden er i trit med lovgivningen, så dokumenterne ikke forældes. Mange, som allerede har oprettet et testamente, kan med fordel lave det om, fordi det ikke er tilpasset gældende lovgivning, eller fordi der ikke er taget ordentlig stilling til de forskellige problemer, der kan opstå. Det er mange advokaters erfaring, at der er mange, som har et testamente, der ikke svarer til deres ønsker. Måske har de aldrig fået ordentlig forklaring om, hvad deres testamente egentlig vil medføre - og hvad det ikke vil medføre! Det får man ikke, hvis man blot henter et standarddokument på nettet.

Mange par, som har oprettet testamente for at sikre hinanden bedst muligt, har f.eks. slet ikke taget ordentlig stilling til, hvad der skal ske efter den længstlevende. Og skal arven til ens børn deles med svigerbørn, hvis børnene bliver skilt efter at have arvet? Skal børnene have deres arv udbetalt til fri rådighed, når de fylder 18 og er myndige? Dette og meget andet kan man bestemme i et testamente.

Så længe man ikke er gift kan man indsætte sin samlever til at få udbetalt ens forsikringer og pensioner i de fleste tilfælde. Men man slipper ikke for at betale boafgift (som arveafgifterne kaldes i dag) af f.eks. gruppelivsforsikringen på 600.000, og selv om man har boet sammen i mere end 2 år tager staten 15%, altså 90.000 (har man ikke haft samme folkeregisteradresse i 2 år, tager statskassen 217.500). Er man gift, slipper man helt for afgifter til staten.

Der er også nye regler om deling af pensioner mv., som træder i kraft den 1/1 2007, som kan være vigtige at kende for alle der er gift eller tænker på at gifte sig.

Et børnetestamente er en erklæring om, hvem der skal have forældremyndigheden hvis indehaveren eller indehaverne af forældremyndigheden dør.

Hvis det forfærdelige skulle ske, at både du og dine børns mor / far skulle afgå ved døden samtidig, så kan I med et børnetestamente i fællesskab bestemme, hvem I så ønsker skal have forældremyndigheden over jeres børn. Hvis I f.eks. ønsker at et vennepar skal have forældremyndigheden vil der være en stor tryghed i at bestemme den slags, og I vil kunne sikre jer, at jeres barn eller børn får de nye reserve-forældre som I ønsker. I modsat fald vil der kunne opstå strid om, hvem der evt. må få forældremyndigheden. I er de bedste til at vide, hvad der er bedst for jeres børn.

Det er meget enkelt at lave et børnetestamente, og mange med børn gør det samtidigt med at de får oprettet et almindeligt testamente.

Nogle frygter, at det koster en formue at få oprettet et testamente eller eventuelt ægtepagt og at få rådgivning og vejledning om sine familie- og arveforhold. Det er ikke rigtigt. Find en advokat der virker betryggende og spørg hvad det koster.

Hvis din / jeres indkomst er lavere end et vist beløb har I mulighed for at få tilskud til indledende rådgivning ved offentlig retshjælp, så det bliver et meget beskedent beløb I skal betale for en konsultation (evt. 125 kr). Der vil I kunne få en fornemmelse af, om det kan betale sig for jer at få oprettet testamente.

Det kan være risikabelt at forsøge sig med at lave testamenter m.v. selv. Reglerne og de mange mulige hændelsesforløb kan være meget svære at gennemskue. Er der noget, der er glemt eller noget du har misforstået, får du ikke mulighed for at gøre noget ved problemerne, når du eller din partner først er død.

Under alle omstændigheder er det altså klogt at få overblik over jeres families økonomi – for nu – og for det tilfælde, at en af jer skulle dø… og I bare ikke lige havde fået lavet testamente / ægtepagt…

Nedenfor er nogle advokaters bud på nogle af de problemer man kan få eller give sine efterladte, hvis man ikke har fået oprettet testamente i tide.

Dea Deleuran er stifter af I Favn Danmark, Cand.jur. og advokatfuldmægtig hos http://www.advovan.dk/ hvor du kan læse mere om arv og testamente og særeje.

Mange ved dybest set godt, at de nok burde have et testamente. De har "bare" ikke fået taget sig sammen endnu - eller har andre ”dårlige undskyldninger”!

Det følgende er et humoristisk forsøg på at give et lille skub til dem, som savner "en god begrundelse" for ikke at oprette et testamente. (Det har været så rammende, at det også har givet inspiration til en større advokatkæde).

• Hvis mine arvinger bliver skilt efter at have arvet mig, ønsker jeg at de skal dele arven med deres ægtefæller. Det skal også gælde for mine børnebørn, når de bliver gamle nok til at gifte sig, hvis det bliver dem som arver mig.

• Min samlever skal ikke arve noget efter mig, og jeg ønsker at han eller hun skal fraflytte mit hus eller ejerlejlighed, så mine egne børn kan sælge og få overskuddet, hvis jeg dør først.

• Arv til umyndige arvinger skal udbetales til fri rådighed når de er 18, så de har mulighed for at købe den røde sportsvogn eller andet, som man ønsker sig i den alder. Arven skal derfor ikke båndlægges, så den senere kan bruges til køb af bolig eller videregående uddannelse.

• Jeg ønsker at mit dødsbo skal betale mest muligt i boafgift og evt. skat, for statskassen kan jo altid bruge penge. Jeg synes det er forkert at benytte sig af muligheden for at spare boafgift, selv om det er lovligt at træffe bestemmelser i testamente, så der kan spares helt op til 35% af boafgifterne.

• Hvis mine arvinger skylder penge væk ved min død, ønsker jeg ikke at gøre noget for at forhindre, at kreditorerne får deres penge.

• Jeg er gift og vi har kun fælles børn. Den længstlevende af os skal have lov at sidde i uskiftet bo til sin død, og skal ikke have mulighed for evt. at gifte sig igen.

• Jeg er gift, og vi har ikke nogen børn sammen, men jeg har mine egne børn. Ved min død ønsker jeg, at min ægtefælle straks skal udbetale en tredjedel af vores samlede formue til mine særbørn, d.v.s. at mine børn skal have en tredjedel af både mine egne og min ægtefælles værdier.

• Jeg er gift og vi har både "dine børn og mine børn og vores børn" - og vi håber begge at dø før den anden!

• Jeg ønsker, at det skal være sidste gang mine arvinger ser hinanden, når de efter min død skal mødes for at dele indboet efter mig, og at det skal være en oplevelse de aldrig vil glemme - og derfor vil jeg ikke bestemme noget om delingen af mine ting.

• Jeg har både børn og børnebørn, men jeg synes ikke at mine børnebørn skal arve lidt som hjælp til boligformål eller uddannelse, for de kan jo bare få fra deres forældre.

• Jeg forventer at leve evigt. Eller: Jeg er sund og rask, så et testamente er i alt fald ikke noget der haster.

• Jeg har allerede oprettet et testamente, som jeg ikke siden har fået efterset af en advokat med særlig erfaring i disse sager. Jeg tror ikke det kan gøres bedre, eller at der er mulighed for at forbedre retsstillingen for arvingerne yderligere, selv om meget - også lovgivningen - har ændret sig siden.